Vi skal bevæge os gennem en by, der dengang var dyster i en tid, der var præget af dysterhed. En by fyldt med fjender, forrædere, mørklægning, knaphed, angst og frygt. Og sidst, men ikke mindst, stikkere, som modstandsbevægelsen slog hårdt og brutalt ned på, før de kunne sladre til nazisterne. Vi er i København under besættelsen.
Du kommer blandt andet til at:
- ”Deltage” i voldsomme likvideringer og snedige sabotageaktioner, samt (desværre) anholdelser af tapre frihedskæmpere, der faldt i hænderne på brutale nazihåndlangere.
- Høre om den vildeste flugt, som selv amerikanske actionhelte ikke ville kunne matche, samt en bombning af den eneste camouflagefarvede ejendom i hele København. X marks the spot!
- Møde legendariske personer som Flammen og Citronen i “live action”.
- Høre om den formidable modstandskvinde Lis, hvis liv blev reddet af en slem halsbetændelse.
- Blive klogere på BOPA, Holger Danske og de andre frygtløse grupper, der tog kampen op for den frihed, du sikkert tager for givet i dag.
- Opleve, nærmest bogstaveligt talt, “den sidste time” for en af besættelsestidens værste stikkersvin, nemlig landsforræderen Hestetyven, på tætteste hold, mens unge, nervøse men ekstremt modige modstandsmænd fylder ham med så meget bly, at hullerne stadig kan ses dagen i dag.
- Bliv blandt meget andet klogere på sikringsskud, fem kilo sprængstof på strøget, 20 søvnige havmåger og tysk “Ordnung muss sein”, der blev taget på ordet.
- Shh... Væggene har ører.
Turen er skabt og guides af den formidable fortæller, journalist og forfatter Anders Fenger, som har skrevet bogen Den Sidste Sabotør – Ejlar Borchs erindringer om besættelsen. https://www.frydenlund.dk/den-sidste-sabotor-21333
2024
Åbne ture tirsdage kl. 19.30:
November: 05.
2025
Åbne ture kl. 19.30:
Februar: Kun private ture.
Marts: 04.
April: Besættelsen 09.
Maj: Befrielsen 05.
Juni: 10.
Juli: 01.
August: 05.
September: 09.
Oktober: 07.
November: 04 og 27.
En 2 timer lang og spændende byvandring, der behandler et af de mørkeste kapitler i Danmarkshistorien med fokus på stikkere, stikkerlikvideringer og modstandsbevægelsen.
Oplev en yderst levende byvandring gennem indre by i fodsporene på sladrehanke, løse revolvere, ufatteligt seje modstandsfolk og "her skete det" - lokationer på hele turen.
Vores top professionelle guide har mange års erfaring inden for formidling, fortælling og showmanship.
Der vil blive fremvist billedmateriale under turen .
Weirdwalks mission er at levere infotainment i absolut særklasse, hvor du får den perfekte blanding af information og underholdning. Vi er ikke bange for at udforske det mærkværdige, det uhyggelige og det overraskende. Med Weirdwalks får du spændende, skøre, sjove og skumle byvandringer i hjertet af København. Byvandringer, der tager dig med på ture, du næppe vil glemme.
Siden 2009 har vi leveret fantastiske oplevelser til adskillige eventyrlystne sjæle, der har søgt spænding og unikke historier. Vores åbne ture giver dig mulighed for at deltage og opleve fællesskabet med ligesindede, der har samme tørst efter det usædvanlige. Men vi tilbyder også private ture, hvor du som kunde har fuld kontrol over, hvor og hvornår byen skal udfolde sig.
Vores erfarne guider er vidende og passionerede, og de vil tage dig med på rejser fyldt med mystik, latter, gys og fantastiske fortællinger. Uanset om du ønsker at udforske de skumleste hjørner af byen eller at opleve de sjoveste og skøreste historier, har Weirdwalks det hele.
Så lad os sammen træde uden for de gængse rammer og opdage Københavns mest usædvanlige og fascinerende sider. Med Weirdwalks får du en byvandring, der vil pirre dine sanser og efterlade dig med minder, der vil vare ved. Velkommen til Weirdwalks - hvor det bizarre bliver til virkelighed.