Company logo
Udforsk vores udbud
Experience image
Blod, bødler og bordeller
Dyk ned i Københavns mørke og dystre fortid, hvor blod, bødler og bordeller udgør byens svar på Londons berygtede Jack the Ripper Tour – dog uden en galning med en stor kniv. Vi fører dig gennem de gamle gader og stræder, hvor utallige forbrydelser fandt sted, og de mest skumle karakterer huserede i fordums tid. På denne tur vil du opleve historier, der vil sende kuldegysninger ned ad ryggen på dig og vække din nysgerrighed for det makabre. Du skal blandt andet høre om: 1800-tallets spritstive gadebander, der skabte skræk og rædsel i byens mørkeste hjørner. Hærgede og hærdede sexarbejdere, der navigerede i skyggerne og levede et farligt og fristende liv. Blodige bødler og nådesløse bysbørn. Historien om en storbedrager for over 100 år siden, der gjorde selv den berygtede Stein Bagger til en søndagsskoledreng. Et direkte kig ind i hjemmet, hvor en af Danmarks snedigste tyveknægte engang boede. Lær om hans dristige kup, hans strategier, og hvordan han undslap retfærdighedens lange arm – i et stykke tid. Den uhyggelige fortælling om Danmarks største seriemorder, der specialiserede sig i hjerteskærende babydrab. Denne historie vil få dit blod til at isne og dine tanker til at dvæle ved det ubegribelige. Da politimorderen Palle Sørensen en meget sen nattetime lige tog ”et kig ind” i La Glace og blev ret så forbavset. Og meget, meget mere. På denne turbulente rejse gennem Københavns mørke fortid vil du blive guidet af erfarne fortællere, der vil vække historien til live og bringe dig tættere på byens skjulte hemmeligheder. Vær klar til at opleve historier, der vil vække både frygt og fascination. Velkommen til en tur, hvor sandheden er vildere, end nogen fiktion kan forestille sig. 2024 Åbne ture følgende dage kl. 20.00: Oktober: Fredag 25. UDSOLGT November: Fredag 08 og Fredag 29. 2025 Åbne ture følgende dage kl. 19.30: Februar: Fredag 21. Marts: Fredag 07 og Fredag 21. April: Fredag 04 og Fredag 25. Maj: Fredag 09 og Fredag 23. Juni: Fredag 06, Fredag 13 og Fredag 27. Juli: Fredag 04 og Fredag 25. August: Fredag 08 og Fredag 22. September: Fredag 05, Fredag 19 og Fredag 26. Oktober: Fredag 10 og Fredag 24. November: Fredag 07 og Fredag 21.
Fra150 kr./ person
Experience image
Drukmås
På byvandringen “Drukmås” kan du komme med på en rejse gennem byens legendariske brune værtshuse. Det er ingen hemmelighed, at mange af de traditionsrige brune værtshuse i de senere år har været nødsaget til at dreje nøglen om og forsvinde én efter én. Dette skyldes, at det faste inventar, også bedre kendt som stamgæsterne, langsomt dør, og coronakrisen gjorde det heller ikke bedre. En dag vil de brune værtshuse være en saga blot. Så rejs med tilbage i tiden, sæt verden på pause, og få historierne om byens små åndehuller, hvor øllet er koldt, snapsen billig, og hvor tjeneren altid er klar til at lytte til dine kvaler og uforløste drømme. Hvis værtshusenes nikotingule vægge kunne tale, ville de berette om lokale originaler, mænd såvel som kvinder, billiardhajer, listige lommetyve, pragtfulde damer, liderlige bohemer, storslået kærlighed, sorger, mord og de vildeste drukture. På denne byvandring vil Anders servere det hele på et bræt, når han tager dig med gennem byens snørklede gader og løfter det røgfyldte slør for de brune stuer, hvor hvert lille beværtning har sin helt egen utrolige historie. Hviids Vinstue** – Københavns ædleste værtshus, hvor både store og mindre personligheder samt kongelige skuespillere har haft deres gang. Café Nick* fra 1914 – det sidste vandhul i det berømte *Minefeltet. Stedet, hvor du kunne betale din regning med kunst, når formuen var brugt op. Et sted, hvor tiden har stået stille, og hvor der stadig kun betales kontant. Centralhjørnet** – verdens ældste bøsseværtshus, hvor der er højt til loftet. Undtagen i julemåneden, hvor pynten hober sig op på hver eneste kvadratmeter og får julen i Magasin til at fremstå tarvelig Kom med forbi Rosengården, hvor en lidt for snakkesalig herre i 1944, kendt som Hestetyven, ikke blev fyldt med brændevin, men med blykugler. Floss** – baren med sex, drugs og rock’n’roll. Københavns svar på en bar i Kreuzberg, hvor gamle punkbands – og dengang vores konge var knægt – har haft deres gang. Minefelter, Dødsruter og meget andet guf for drukmåser!
Fra150 kr./ person
Experience image
Stikkersvin. Shh.. Væggene har ører.
Vi skal bevæge os gennem en by, der dengang var dyster i en tid, der var præget af dysterhed. En by fyldt med fjender, forrædere, mørklægning, knaphed, angst og frygt. Og sidst, men ikke mindst, stikkere, som modstandsbevægelsen slog hårdt og brutalt ned på, før de kunne sladre til nazisterne. Vi er i København under besættelsen. Du kommer blandt andet til at: ”Deltage” i voldsomme likvideringer og snedige sabotageaktioner, samt (desværre) anholdelser af tapre frihedskæmpere, der faldt i hænderne på brutale nazihåndlangere. Høre om den vildeste flugt, som selv amerikanske actionhelte ikke ville kunne matche, samt en bombning af den eneste camouflagefarvede ejendom i hele København. X marks the spot! Møde legendariske personer som Flammen og Citronen i “live action”. Høre om den formidable modstandskvinde Lis, hvis liv blev reddet af en slem halsbetændelse. Blive klogere på BOPA, Holger Danske og de andre frygtløse grupper, der tog kampen op for den frihed, du sikkert tager for givet i dag. Opleve, nærmest bogstaveligt talt, “den sidste time” for en af besættelsestidens værste stikkersvin, nemlig landsforræderen Hestetyven, på tætteste hold, mens unge, nervøse men ekstremt modige modstandsmænd fylder ham med så meget bly, at hullerne stadig kan ses dagen i dag. Bliv blandt meget andet klogere på sikringsskud, fem kilo sprængstof på strøget, 20 søvnige havmåger og tysk “Ordnung muss sein”, der blev taget på ordet. Shh... Væggene har ører. Turen er skabt og guides af den formidable fortæller, journalist og forfatter Anders Fenger, som har skrevet bogen Den Sidste Sabotør – Ejlar Borchs erindringer om besættelsen. https://www.frydenlund.dk/den-sidste-sabotor-21333 2024 Åbne ture tirsdage kl. 19.30: November: 05. 2025 Åbne ture kl. 19.30: Februar: Kun private ture. Marts: 04. April: Besættelsen 09. Maj: Befrielsen 05. Juni: 10. Juli: 01. August: 05. September: 09. Oktober: 07. November: 04 og 27.
Fra150 kr./ person
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om weirdwalks

Weirdwalks mission er at levere infotainment i absolut særklasse, hvor du får den perfekte blanding af information og underholdning. Vi er ikke bange for at udforske det mærkværdige, det uhyggelige og det overraskende. Med Weirdwalks får du spændende, skøre, sjove og skumle byvandringer i hjertet af København. Byvandringer, der tager dig med på ture, du næppe vil glemme.

Siden 2009 har vi leveret fantastiske oplevelser til adskillige eventyrlystne sjæle, der har søgt spænding og unikke historier. Vores åbne ture giver dig mulighed for at deltage og opleve fællesskabet med ligesindede, der har samme tørst efter det usædvanlige. Men vi tilbyder også private ture, hvor du som kunde har fuld kontrol over, hvor og hvornår byen skal udfolde sig.

Vores erfarne guider er vidende og passionerede, og de vil tage dig med på rejser fyldt med mystik, latter, gys og fantastiske fortællinger. Uanset om du ønsker at udforske de skumleste hjørner af byen eller at opleve de sjoveste og skøreste historier, har Weirdwalks det hele.

Så lad os sammen træde uden for de gængse rammer og opdage Københavns mest usædvanlige og fascinerende sider. Med Weirdwalks får du en byvandring, der vil pirre dine sanser og efterlade dig med minder, der vil vare ved. Velkommen til Weirdwalks - hvor det bizarre bliver til virkelighed.